RUT skaber uenighed mellem Danmark og EU

RUT

EU-Kommissionen har flere gange angrebet RUT, som er et register for udenlandske virksomheder og selvstændige, der midlertidigt skal udføre arbejde i Danmark. Lignende registre i andre europæiske lande er blevet lukket, efter EU har forsøgt at stoppe kontrollen. Men hvordan ser fremtiden ud for det danske register?

Hvad er RUT?

Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) er et dansk register, der benyttes til at holde styr på udenlandske virksomheder, der midlertidigt udfører tjenester eller opgaver i Danmark. Det blev oprettet i 2009, og i 2011 blev oplysningerne gjort offentlige, inden der senere blev lavet en begrænsning igen. Registret gør det muligt for Arbejdstilsynet og SKAT at tjekke op på, hvorvidt alt foregår efter gældende dansk lov.

RUT registrering er både nødvendigt for større udenlandske virksomheder, men også selvstændige. Informationer i RUT dækker blandt andet over branche, virksomhedsoplysninger, arbejdssted, arbejdsperiode, navne på medarbejdere, og flere andre detaljer. Konsekvensen af ikke at være registreret i RUT som udenlandsk virksomhed er en bøde på 10.000 kroner, samt yderligere dagbøder hvis registrering fortsat ikke finder sted.

Læs mere her

EU har flere gange sendt registret i farezonen

I en del år har EU-Kommissionen været imod det danske RUT-register. EU går selvfølgelig ind for, at alle borgere i unionen kan arbejde frit i de forskellige lande. Tidligere har EU ført sager mod andre lande, som har holdt lignende registre – eksempelvis mod Belgien tilbage i 2011.

For nyligt er der dog blevet mere debat om RUT i EU, og der er opstået en direkte uenighed. Både i 2018 og i 2019 har der været retssager mod RUT, blandt andet med det resultat, at alle oplysninger i registeret ikke længere skal være offentligt til skue, men kun være tilgængeligt for visse organisationer.

Derfor er EU imod RUT

Det er i strid med EU-lovgivningen, at Danmark kræver registrering af udenlandske selvstændige. EU-Kommissionen ønsker, at det skal være frit for alle at arbejde på tværs af landene i EU, endda uden at meddele om det, så længe det blot er midlertidigt.

Nogle danske politikere mener dog, at EU sætter fri konkurrence foran arbejdsrettigheder, og at det netop er på grund af rettigheder og sikkerhed, at RUT eksisterer.

Danske fagforbund støtter RUT

Hvis RUT erklæres ulovligt af EU-Kommissionen kan det få mange konsekvenser. Flere danske politikere og aviser har meldt støtte ud til registret, og det samme har et par fagforbund.

Blandt dem er 3F, som mener, at det kan føre til mere social dumping, hvis der ikke længere er lovkrav om at udenlandske erhvervsdrivende skal lade sig registrere i RUT.

Det er sandsynligt, at der kan ske mere snyd med løn og betalinger. En anden sandsynlig konsekvens er dårligere arbejdsvilkår og mangel på indberetning af arbejdsskader. RUT fungerer godt til at afsløre svindlere og de såkaldte falske selvstændige (personer med eget momsnummer, men som reelt er ansat som medarbejder for en virksomhed), da Arbejdsstyrelsen nemt kan tjekke op på oplysninger, når der er en registrering. Samtidig er det muligt at give bøder, når registrering mangler, eller når visse regler overses.

På grund af den store opbakning til RUT-registeret herhjemme, er det usandsynligt, at der vil ske nogle ændringer, medmindre EU decideret går ud og erklærer registret ulovligt i forhold til de regler, der er vedtaget for udenlandske arbejdere på tværs af regionens grænser.